Vores ejendom har navnet Lille Rygbjerg og ligger i det østlige hjørne af Randbøl hede.


Huset er påbegyndt i 1919 af kunstmaler Alfred Märtens men ejedes i hen ved 60 år af tandlæge William Bertelsen og han var foregangsmand for fredningen af Randbøl hede.

På vores hede er Else og William Bertelsens urner sat ned i en gravhøj.

 
Historien om Bertelsen fortælles på gravhøjen.
Udsigt til den store hede over vejen mod vest.
 
frederikshåb

Grunden er på ca. 42.000 kvm. hvoraf de 3/4 er fredet hede.

 

På de resterende ca. 10 000 kvm. er der en skovbeplantning i randen mod øst og vest og derimellem finder man en stor have der primært er i engelsk stil.

 

Det centrale parti er en dejlig blomsterhave omkranset af en mur, bedene her er alle indrettet med hver sin farveskala og indeholder både stauder og små buske og træer. Bag muren er der en mindre skovhave og et område med orangeri.

 

Derefter går haven over i noget mere parkagtigt med udsigt til heden for til sidst at glide over i natur og skov.

frederikshåb

 

 



Vi har overtaget ejendommen i 2001 og har siden arbejdet på at lave en have som er smuk og giver mulighed for alle de kreative ideer vi har.

Men samtidig skal historien og beliggenheden respekteres, udsigter bevares og overgangen mellem haven og naturen skal være flydende.

Derfor er plejeniveauet faldende jo længere væk fra huset man kommer.


Huset er bygget på en sandbanke og de steder hvor der ikke er lagt muld på er der naturlige begrænsninger for hvad vi overhovedet kan få til at gro.





frederikshåb
Tv. ses huset fra vest og herover luftfoto taget fra nordvest mod sydøst.


Vi er ikke haveeksperter men almindelige glade amatører, der helst bruger fritiden i det grønne. Der bliver ikke lagt stor vægt på specialiteter men mere på hvad der passer ind i haven.
rosenskjold@dadlnet.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net